Data om podcastlyttere

På denne side sætter vi fokus på data om lyttere af podcasts. Hvor meget lytter de, hvor lytter de, hvor ofte mv. Disse fakta om podcastlyttere er brugbar, hvis du overvejer selv at producere en podcast eller skal forbedre din nuværende. Når du fx ved, at kun en kvart af danskerne lytter til podcast ugentligt, skal du ikke gøre dig forventninger om lyttertal på 3 mio om ugen. Brug menuen for at se andre perspektiver på podcaststatistik.

Ugentlige podcast lyttere

Der er god vækst i ugentlige podcastlyttere, men stadig er det kun omkring en fjerdedel af den danske befolkning, der lytter til podcast hver uge.

Til sammenligning streamer mere end halvdelen af befolkningen video ugentligt. 92 procent af befolkningen lytter ugentligt til radio. 25 procent af danskerne spiller computer/konsolspil ugentligt. I sidste sæson af Game of Thrones brugte 15 procent af danskerne ugentligt HBO. Alle tal er fra DR Medieforskning. Bemærk, at tal for de yngre lyttere kun findes for 2017 og 2018.

Podcastlyttere fordelt på alder

Med 24 procent ugentlige lyttere er det interessant at dykke ned i aldersfordelingen. Det er især de 19-34 årige, der bruger podcastmediet meget, dernæst de 12-18 årige. Dem over 70 er de mindst flittige brugere. Der er vækst i alle aldersgrupper fra 2017 til 2018. Bemærk, at første graf viser brugere, der nogensinde har lyttet til en podcast – uanset hvor ofte. Anden graf viser brugere, der inden for den seneste uge har lyttet til podcast. Bemærk også, at datakilderne ikke er ens (DR Medieforskning for grafen ovenfor vs. Slots og Kulturstyrelsen for de to grafer herunder).

Podcastlyttere fordelt på køn

Tilsvarende er det relevant at se på forskellen mellem kønene på podcastlytterne. Der er ikke den store forskel, men dog en overvægt af mænd, der lytter til podcast – især blandt de højfrekvente lyttere.

Podcastlyttere sammenlignet med andre medieforbrugere

Podcastmediet er stadig et nichemedie i 2019. Selv de mest flittige lyttere (35-44 årige) forbruger podcastmediet mindre end dem der i gennemsnit lytter til lydbøger. Nedenfor kan du se podcastlyttere fordelt på alder sammenlignet med andre medieforbrugere (gennemsnit).

Hvor lytter podcastbrugere til podcast?

Hvis du skal lave en podcast, er det vigtigt at vide, hvad lytterne laver mens de lytter. Har de hele opmærksomheden på din podcast eller er de på farten, på arbejde eller andet, der kræver noget af opmærksomheden. Og hvor længe har de fx på arbejde. Det kan påvirke længden af din podcast.

Podcastlyttere laver typisk lavinvolveringsopgaver, mens de lytter til podcast – især transport er et ofte brugt tidspunkt at lytte til podcastmediet.

Ofte stillede spørgsmål om podcastlyttere

Hvor mange lytter ugentligt til podcasts i Danmark?

I 2019 lyttede 24 % af danskerne til podcast hver uge. Andel af ugentligt podcastlyttere - statistik

Lytter kvinder eller mænd mest til podcasts?

Mænd lytter en smule mere til podcast, selvom det ikke er meget. Især blandt højfrekvente lyttere er mændene repræsenteret mere.

Hvor mange minutter lytter danskerne til podcast hver uge?

I 2019 lyttede vi i gennemsnit til 138 minutter podcast hver uge. Det kan sammenlignes med 245 minutters tv streaming om ugen.

Hvor lytter vi til podcasts?

Vi lytter primært til podcast derhjemme eller på farten.

Hvad er podcaststats.dk?

Podcastsats.dk samler viden om podcasting i Danmark ét sted til gavn for hele branchen. Bag sitet står Eric Ziengs gennem sin virksomhed Nochmal. Eric udgiver årligt “Dansk Podcast Analyse” og står bag online kurset i podcasting “Podcasting Guide“.