Denne gang byder Podcasts & podcasting på en anbefaling. Det er en relativt kort afsluttet serie, som jeg dog håber kan blive genoplivet. For der er bestemt potentiale til mere!
Podcasten det skal handle om tager fat i noget så centralt som naturvidenskab. Der er ingen vej udenom, at naturvidenskaben er en rimeligt essentiel og definerende ting for vores eksistens og samfund.
Selvom naturvidenskaben indirekte fylder rigtig meget i vores allesammens hverdag, så er det nok de færreste, som ligefrem går rundt og tænker nærmere over det i dagligdagen. Det er der ligesom bare. Det kan der være flere årsager til, ikke mindst at mange naturvidenskabelige emner kan være ret så komplicerede at forstå. Så er det nu engang nemmere bare at nyde at tingene virker som man forventer.
Men fordi det er noget, som har en så essentiel betydning for rigtige mange aspekter af vores moderne liv og udvikling, så synes jeg at det er ret fascinerende og i et vist omfang vigtigt, at forsøge at følge lidt med i forskellige aspekter af videnskaben. Især i en verden, som i højere og højere grad bliver præget af clickbait-overskrifter og anekdotisk bevisførelse.
I vol. 31 af Podcasts & podcasting anbefalede jeg podcasten 24 Spørgsmål til Professoren, hvor videnskabsjournalist Lone Frank i 55 minutter interviewer en forsker om vedkommendes specialeområde. Det er faktisk indtil nu den eneste deciderede videnskabspodcast, jeg har hørt rimeligt fast. I hvert fald hvis vi ser bort fra de mere nyhedsfokuserede teknologipodcasts, som jeg hører en del af og som i sagens natur også i et vist omfang beskæftiger sig med naturvidenskab.
For nylig faldt jeg dog over en relativt nystartet podcast som Roskilde Universitet står bag. Podcasten hedder Naturligvis og beværtes af journalist og ekstern lektor i bl.a. kommunikation Nalle Kirkvåg og studerende (molekylærbiologi og kommunikation) på RUC Cecilie Magnussen.
Serien består af tre længere afsnit, som hver især stiller skarpt på et emne inden for naturvidenskaben. Jeg har i skrivende stund hørt de to første, som handler om hhv. asfalt og mikroplastik.
Det første afsnit om asfalt er i realiteten to enkeltstående afsnit, hvor det første i højere grad handler om seriens baggrund og naturvidenskab i et mere overordnet perspektiv, mens fokuset på asfalt først rigtig kommer i anden del. Så i rent faktisk vil jeg sige at der er tale om en serie i fire dele og jeg er ikke helt sikker på hvorfor de to første afsnit bliver pakket ind som værende ét. Men det er nu heller ikke så vigtigt, for hvis man kan abstrahere fra denne minimale forvirring, så er selve indholdet rigtig fascinerende.
Det andet (eller tredje) afsnit, som er det seneste jeg har hørt, handler om mikroplast. Selvom jeg er lidt af en bil- og transportnørd, og derfor selvsagt var fascineret af afsnittet om asfalt, så blev jeg faktisk endnu mere fanget af afsnittet om mikroplast. Måske er det fordi mikroplast (og plastik i det hele taget) er noget , som fylder enormt meget i vores alles hverdag – både helt håndgribeligt, men også i nyhedsformidling om klima osv. Noget af det der fascinerede mig i særlig grad ved dette afsnit var, at man på nuværende tidspunkt, rent videnskabeligt, faktisk ikke med sikker kan sige om mikroplastik er skadeligt eller ej. Her det det ekstremt væsentligt lige at påpege, at konklusionen i afsnittet absolut ikke er, at vi derfor bare skal bruge løs af plastik – for uanset om det på nuværende tidspunkt er påviseligt at mikroplastik skader eller ej, så er der bred enighed om at det nok er rimeligt godt at være ret påpasselig med at udlede menneskabte materiale, som naturen ikke selv kan nedbryde. Afsnittet byder desuden på en række eksempler på forskning i mikroplasts effekt på dyr, miljø osv., ligesom der kommer en mere formel forklaring på, hvorfor det egentlig forholder sig sådan, at der ikke med sikkerhed endnu kan klnkluders, hvorvidt effekten af mikroplast er skadelig eller ej.
Jeg vil give en klar opfordring til at lytte til afsnittet om mikroplast – og de andre afsnit også – for der er meget mere i den sag end hvad jeg ridsede op herover. Men lige præcis pointen om at forskningen på nuværende tidspunkt ikke kan påvise om mikroplastik er skadeligt, synes jeg er ekstremt interessant, fordi det også siger noget mere generelt om videnskabelige metoder og om hvordan medierne (og “almindelige” mennesker i bredere forstand) kan have en tendens til at gribe et forskningsresultat som kan give en god overskrift og bringe det videre uden nødvendigvis at forholde sig til den bredere kontekst det er en del af.
Som jeg lagde ud med at nævne, så er det nogle relativt forskellige baggrunde, de to værter bringer til fadet i podcasten. Nalle Kirkvåg som er journalist og Cecilie Magnussen som studerer inden for det naturvidenskabelige område. Samtidig fornægter det sig dog heller ikke, at de har kommunikationsfaget til fælles. Som det måske fremgår af det jeg har skrevet indtil nu, så synes jeg Naturligvis lykkes rigtig godt med at præsentere de forskellige naturvidenskabelige emner på en appetitvækkende måde. Det sker samtidig uden at det hele bliver så forsimplet at man som lytter føler sig talt ned til. De to er heller ikke bange for undervejs at give udtryk for det, når der er noget de ikke helt selv forstår – for naturvidenskab er nu engang kompliceret stof. Det gør det hele lidt mere uformeldt og hyggelig – ja menneskeligt, faktisk – at høre.
Her til sidst vil jeg i øvrigt lige nævne, at det sidste afsnit i serien handler om matematik og netop er udkommet. Serien er altså komplet, men jeg har endnu ikke hørt det sidste afsnit – men jeg glæder mig til det!
Hvert afsnit varer mellem 45 minutter og en time. I tillæg til de fire lange afsnit er der i øvrigt udgivet en række små “faktabokse” på 1-2 minutter, hvor en naturvidenskabeligt begreb eller fænomen forklares ultrakort. Jeg synes det er en ret interessant måde at præsentere emnet på. Og det åbner i hvert fald podcasten op for en bredere publikum. Så hvis du ikke har mod på, at gå i gang med et af de lange afsnit til at begynde med, så vil jeg anbefale dig at snuppe nogle af de ultrakorte og se om ikke de kan vække din interesse.
Du finder Naturligvis her: web – Android – Apple Podcasts – Google Podcasts – RSS
I øvrigt
I foregående udgave af Podcasts & podcasting nævnte jeg Slates Supporting Cast, som er en tjeneste der gør det muligt at støtte podcasts økonomisk. Deres tilgang var en smule anderledes i det de har valgt at bruge personlige RSS-feeds, hvor man som støtter kan abonnere i hvilken podcast-app man foretrækker. Podcast-producenten Wondery har annonceret noget lignende med deres Wondery+. Her reklamerer de med at man for 5 USD om måneden kan få adgang til reklamefri udgaver af deres produktioner. Distributionen kommer også her til at foregå via et personligt RSS-feed, som kan bruges i langt de fleste podcast-apps.
Jeg synes det er ret interessant at se denne tilgang til abonnementsbetaling blive mere udbredt. Det er den stimmodsatte tilgang end “silotanken”, som fx Spotify antageligvis vil praktisere. Det er også interessant set i lyset af at Spotify er en af de få podcast-apps, som ikke lader brugerne abonnere på RSS-feeds direkte – her vil man altså ikke kunne høre de betalte podcasts fra fx Slate og Wondery.
“Here’s the real problem: I could listen to podcasts, on double speed, for every waking minute of my week and still not come close to chipping away at the stack of all of the episodes piling up in my queue.”
Ovenstående er et citat fra en artikel hos Mashable. Det er et citat, som passer uhyggeligt godt på mig. Omend jeg “kun” lytter på halvanden gange hastighed… Skribenten bag artiklen har droppet at høre podcasts, og selvom jeg ikke selv er nået dertil, så synes jeg han har en del interessante og relevante pointer.
Næste udgave af Podcasts & podcasting udsendes den 19. marts. Indtil da må i endelig ikke tøve med at sende mig input og feedback til nyhedsbrevet.
/Søren Hugger Møller
twitter.com/spiri