Ja, OK, det var et forfærdeligt ordspil jeg kom med der. Man akn ligefrem sige, at det var plat……….. Nu gjrde jeg det igen. Undskyld.
Jeg kan lige så godt sige det med det samme. Der kommer ingen lytteanbefalinger i denne udgave af Podcasts & podcasting. Men hvis du er desperat på udkig efter noget at lytte til, så vil jeg anbefalet hashtagget #prøvenpodcast, som komiker Brian Mørk har taget initiativ til på Twitter. Det er relativt nystartet, men der er dukket lidt op allerede. Det er selvfølgelig ikke detaljerede anbefalinger (det er jo Twitter), men der er i hvert fald noget at gå på opdagelse i.
For nej, denne udgave af Podcasts & podcasting kommer til at handle om noget, som har rørt ekstra meget på sig over de forløbne par uger,. Det skal handle om platforme!
I vol. 39 beskrev jeg under “I øvrigt” kort, at min absolutte yndlings-app til podcasts, Pocket Casts, var blevet solgt til en sammenskutning af amerikanske “public broadcasters”. Det er en relativt stor ting og den fortjener lidt yderligere overvejelser, end jeg gav plads til der.
Det er et ret interessant at se en sammenslutning af indholdsproducenter overtage en distributionsplatform. Det er et eller andet sted to ret forskellige dele af fødekæden, som her smelter sammen. Især når det kommer til podcasting, som jo bygger på et ganske åbent fundament. Det er svært at sige, hvilken betydning det kommer til at have for Pocket Casts. Som jeg også nævnte i vol. 39, så har de i to blogindlæg forklaret, at intet kommer til at ændre sig – Pocket Casts vil blive ved med at være en lige så åben platform, som den altid har været.
Det er jo som udgangspunkt en ganske betryggende udmelding. Og indtil videre er der da heller ikke sket noget mærkbart med Pocket Casts. Jeg har heller ikke nogen umiddelbar grund til at tro, at de ikke taler ærligt, når de kommer med disse udmeldinger. Omvendt er det selvfølgelig også nødvendigt at huske på, at opkøbet jo er sket af en årsag. Noget må de forvente at få ud af opkøbet. Derfor kan man jo argumentere for, at der nøgternt set vil komme til at ske ændringer. Om det så er ændringer til det gode eller det dårlige, det vil tiden vise.
Som dedikeret fan af Pocket Casts håber jeg selvfølgelig at den får lov til at forblive så åben og tilgængelig, som den er i dag. Jeg ser det generelt som en enorm styrke for podcastmediet, at der er så relativt lige adgang for alle. Omvendt set er der også plads til innovation og udvikling på markedet for podcast-apps. Der er en vis stagnering at se i øjeblikket. Og på den måde vil jeg da håbe, at Pocket Casts kan være med til at drive markedet i en spændende retning.
Det er desuden ret interessant, at ejerkredsen er “public media”. Selvom det ikke er helt svarende til det vi kender som public service og licensfinansiering i Europa, så er det stadig non-profit organisationer, hvilket naturligvis må forventes at have en betydning for den retning de vil drive Pocket Casts i. Det er dog værd at bemærke, at Pocket Casts fortsat vil være en for-profit kommerciel virksomhed, selv under det nye ejerskab. På den måde er der selvfølgelig stadig åbnet op for, at der kan komme til at ske et eller andet i forhold til finansieringen af app’en. I skrivende stund koster Pocket Casts et fast beløb i App Store og Google Play (jeg mener det er omkring 25 kr.). Det er et beløb, som kun går til udviklingen af app’en. Der er altså ikke tale om en finansiering der går direkte til podcasts. Men med store indholdsproducenter i ejerkredsen bliver det interessant at se, om Pocket Casts kan finde på at bevæge sig ind på dette område. Men det er naturligvis rene spekulationer på nuværende tidspunkt.
I vol. 39 harcelerede jeg desuden lidt over udtrykket “Netflix for podcasting”. Det var i forbindelse med at et foretagende kaldet Luminary Media, har fået invensteringsdollars til en podcastplatform. Min harceleren handlede egentlig mest om, at jeg er træt af tendensen til at alt nyt skal sammenlignes med et eller andet succesfuldt vi kender. I lang tid skulle alle digitale tjenester være “the Uber for something”. Og når det handler om medieforbrug er det Netflix, som alle pludselig skal være. Det er så irriterende tabloidt og unødvendigt…
Men det er et sidespring. For det er egentlig Luminary Media det skal handle om. For det er en ret interessant udvikling de repræsenterer. Det var Nick Quah, som udgiver det glimrende (men til tider lidt for lange, hvis jeg skal selv skal sige det) engelsksprogede podcast-nyhedsbrev HotPod, som omtalte Luminary Medias annoncering som “Netflix for podcasting”. Og faktisk giver Netflix-sammenligningen en smule mening her. For modsat Pocket Casts, som beskrevet herover, så er Luminary Medias fokus at blive en abonnementsplatform, som i høj grad vil fokusere på egenproduceret indhold og partnerskaber med indholdsproducenter.
Og her er parallellerne til den måde, som Netflix er struktureret på jo faktisk til at se. Men jeg synes alligevel, at det er en unødvendig og lidt click bait-agtig ting at skrive. Retfærdigvis må jeg hellere lige nævne, at Nick Quah skrev det i citationstegn – en formildende omstændighed. 😉
Nick Quah har i HotPod skrevet en del interessant om emnet og jeg er faktisk et enig i mange af hans betragtninger. Det er også Nicks nyhedsbrev, som er min primære kilde til viden om dette projekt. Den oprindelige kilde, som også refereres i HotPod, er en artikel i Wall Street Journal, som sidenhen er udløbet for gratislæsning, så vidt jeg kan se. Men der var uanset ikke meget kød på. Så jeg vil anbefale HotPod, hvis du har lyst til mere læsning om Luminary Media. Jeg skal nok servere et link senere i denne udgave af Podcasts & podcasting. Men allerførst vil jeg lige komme med nogle hurtige egne tanker og betragtninger om projektet.
At Luminary Media i høj grad vil fokusere på egenproduktioner er en ret anderledes tilgang end hvad vi har set ellers. Selvom mange andre platforme også forsøger at markedsføre sig på eksklusivt indhold (det gør fx både Acast og Spotify), så er det noget markant andet, når Luminary Media melder ud, at de vil have 75 % originalt indhold inden for 36 måneder efter lancering. Det er det tal, som Nick Quah nævner i sin opridsning.
Jeg har mange gange før nævnt den åbenhed, som podcastmediet grundlæggende bygger på som et ret definerende kendetegn. Det er denne åbenhed, som langt de fleste andre podcastplatforme bygger på. Både apps som Apple Podcasts, Pocket Casts og Overcast. Men også mere kommercielle spillere som Acast og Spotify, som foruden visse egenproduktioner også faciliterer det kæmpe katalog af RSS-feeds, som udgør rygsøjlen i podcasting, som vi kender det i dag. Men Luminary Media lader altså til at gå efter en mere lukket tilgang. Som jeg læser det vil det ikke være muligt, at finde alverdens podcasts via deres platform. De vil have deres eget eksklusive indhold og så nogle udvalgte partnere.
Der er flere udfordringer ved denne tilgang. For det første skal det katalog af indhold, som er tilgængeligt ved lanceringen være solidt nok til, at brugerne vil bruge Luminarys platform og app i stedet for den podcastapp, som de er vant til. Eller indholdet skal være godt nok til, at nok brugere gider at bruge Luminarys app, som supplement til deres vanlige podcastapp. For det andet skal Luminary formå at overbevise eksterne indholdsproducenter om værdien af at være med i deres platform, samtidig med at det lyder som om at de egentlig helst vil fokusere på deres helt eget indhold.
For mig som podcastlytter ser jeg det første af de to ovenstående punkter, som en ret markant udfordring. Der er ingen tvivl om, at jeg ikke repræsentant for den gennemsnitlige podcastlytter. Men jeg har svært ved at se mig selv i en situation, hvor jeg ville have lyst til, at skulle bruge en særlig app for at lytte til bestemte podcasts. Hvordan den mere afslappede podcastlytter vil have det er svært at forudsige. Men til forskel fra videostreaming-markedet, så er brugerne på podcastmarkedet vant til, at alt indhold kan findes overalt. Jeg siger ikke at dette ikke kan ændres, men det er i hvert fald en rimeligt stor pukkel at skulle over.
Og i forhold til det er punkt nummer to jo også ganske interessant. For hvis man skal have en chance med en ny platform, så skal der jo som nævnt være noget godt indhold, som kan trække brugerne til. Hvad er det der skal trække eksterne indholdsproducenter til sådan en platform, når man samtidig melder ud, at man hovedsageligt vil fokusere på egenproduktioner? Det kan nemt komme til at lyde som et projekt, hvor man som populær podcaster blot kommer til at agere lokkemad i en opstartsfase. Men hvad sker der så? Vil Luminary Media forsøge at indlemme deres partnere i deres egen fold, eller vil de begynde at sluse partnerskaber fra?
Det er svært, for ikke at sige umuligt, at forudsige. For i dette stadie er alt naturligvis spekulationer. Men det er interessant at gøre sig nogle tanker om. For der er ingen tvivl om at tiltag som dette potentielt kan få en markant betydning for hvordan podcastmediet udvikler sig i de kommende år. Og der er heller ingen tvivl om at podcastmarkedet kan komme til at få gavn af platforme, som prøver nye ting.
Spørgsmålet er bare hvem der lige formår at få strikket den perfekte platform sammen. Det vil tiden vise…
Og her er som lovet et link til den udgave af HotPod, hvor Nick Quah behandler emnet. Han går mere i dybden end jeg har gjort her og der er også nogle overlap i vores betragtninger. Læs det hvis du er sulten efter mere. 🙂
Det var alt for denne udgave af Podcasts & podcasting. Jeg vender tilbage igen den 12. juni. Indtil da er du som altid velkommen til at opsøge mig rundt om på internettet og give mig ris og ros om nyhedsbrevet!
/Søren Hugger Møller
twitter.com/spiri