Podcaststats.dk samler alle statistikker om podcasting i (primært) Danmark. Alle relevante offentligt tilgængelige data om podcasting formidles på siden. Vi henviser til de originale kilder. Podcaststats.dk er til for at give det bedste indblik i podcastbranchen, så du kan tage bedre beslutninger om, hvorvidt du skal arbejde med podcasts og i så fald hvordan, du vil podcaste. Find de relevante data i menuen eller scroll ned for flere valgmuligheder.
Hvor mange danskere lytter til podcast?
Fra 2016 til 2017 er der en markant stigning i antallet af danskere der ugentligt lytter til podcast. Derefter har der været en jævn stigning hvert år. Bemærk også at de unge mellem fra 15-31 år i langt højere grad lytter til podcast ugentligt sammenlignet med hele befolkningen. Dyk længere ned i data om podcastlytter her.
Bliv klogere på …
Vælg om du vil se data om podcastere, der producerer podcasts, lytterne der lytter til dem, eller om du vil se data om podcast-relaterede medier og internationale data herunder.
Der er 2.559 aktive podcasts i Danmark (Q1 2021)
Ifølge Forretningsmodeller og fremtidsudsigter for det danske podcast-marked udgivet på Danmarks Journalisthøjskole var mellem november 2020 og februar 2021 2.559 aktive podcasts, der løbende udgav nye episoder. Det er optalt på tværs af Apple Podcast, Spotify, DR Lyd, Podimo mv. Det er svært præcis at tælle antallet af aktive podcasts, som de også selv skriver i deres udgivelse.
Jeg talte jævnligt manuelt antallet af podcasts i iTunes (nu Apple Podcast i fra 2016-2018). I slutningen af 2018 var der ifølge mine optællinger 2.537 podcasts på dansk på iTunes. Dette var både aktive og passive podcasts. Herunder kan optællingen ses. Bemærk, at der er metodiske udfordringer med den manuelle optælling.
Ifølge Det Kongelige Bibliotek findes der i februar 2022 6.594 podcast-serier på dansk – disse er både aktive og passive podcasts.
Læs mere om fordelingen af podcasts på typer og udgivere her.
Seneste artikler om podcasting
Ofte stillede spørgsmål om podcaststatistik
Spørgsmålet er let, men svaret er svært. Der findes ingen præcise opgørelser, fordi podcasts kan lyttes til mange steder. Men podcaststats.dk har i mange år talt antallet af podcasts i Apple Podcast (iTunes). I starten af 2020 viser optællingen at der er omkring 2.500 danske podcasts i Apple Podcast.
Omkring 39 % af den danske befolkning lytter ugentligt til podcasts ifølge DR Medieforskning for 2026.
Der er flest 19-34 årige der har lyttet til podcast, men efterhånden er mediet så mainstream at alle aldersgrupper lytter med.
Podcastsats.dk samler viden om podcasting i Danmark ét sted til gavn for hele branchen. Bag sitet står Bjørn Barfoed Vestergaard gennem sin virksomheder Amp 99 og SuperSonic Collective.
Hvis du vil læse flere artikler, guides og råd om hvordan du benytter podcasts i din marketingplan, så læs med her

